Selvom skilsmissen udadtil havde været ganske udramatisk - de sås faktisk stadig i ny og næ - gav den ham alligevel et skub væk fra den slagne vej. Hans lille velkørende virksomhed var efterhånden blevet selvkørende. Et par gode folk havde gradvist taget over, og han befandt sig sjældnere og sjældnere i skudlinjen for kunder, revisorer, møder og telefoner. Alligevel kunne han hvert år med tilfredshed notere sig udbyttet, når årsregnskabet blev gjort op.
Det havde alt sammen givet plads til andre ting. Håbet havde været at pladsen så blev optaget af en eller anden stor og livgivende passion – golf, malerier, historiske studier eller noget andet vældig seriøst og meningsfyldt. I realiteten var det bare blevet til enkelte venner i ny og næ, lidt selskabelighed, en rejse og en bog med mellemrum. Ikke noget der for alvor fyldte ham ud og gjorde ham tilfreds. End ikke en lille flirt kunne rigtig tænde ham, interessen gik hurtigt fløjten. I ironiske stunder karakteriserede han sig selv som ’behageligt følelsesløs’ ....
Umærkeligt havde hun fanget hans opmærksomhed et par gange i det sidste års tid. Især når hun tonede frem i Tv-nyhedernes debatindslag eller prydede forsiden på morgenaviserne. Det første, han havde bidt mærke i, var hendes selvbevidste fremtoning, og så den lidt tilbagelænede selvfølgelighed når hun ytrede sig over for journalister og debatmodstandere. Det virkede som om at her var en kvinde der bare var sig selv – og sig selv nok.
Hun havde vist været i politik en del år, med forskellige rimeligt betydningsfulde poster. Men uden at blive egentlig toppolitik... Læs hele novellen
