Jeg kom da efterhånden også op på en pæn fart, men så pludselig blå blink i bakspejlet! Jeg kunne se en motorcykelbetjent, der vinkede mig ind til siden.
”Åh gud!” tænkte jeg. Hvis min far opdager at jeg har kørt for stærkt, så får jeg aldrig nogensinde lov til at låne bilen igen… og tænk hvis kørekortet blev inddraget! Det ville være pinligt overfor alle mine klassekammerater! Disse tanker fløj igennem mit hoved, mens jeg bremsede ned, og stoppede ved vejkanten. Betjenten stod af sin motorcykel, og kom gående over mod mig. Han var en ung pæn fyr. Han kom hen til mig, og spurgte om han måtte se mit kørekort. Det fik han lov til, og efter at have set på den, spurgte han mig, om jeg egentlig vidste hvor hurtigt man måtte køre på denne vej, og om vi ikke havde lært om det til teori-undervisningen i køreskolen. Jeg indrømmede, at det havde vi faktisk, men at det bare var mig, der havde lyst til at se hvor hurtigt en bil egentlig kunne køre….
Så fortalte betjenten, hvor farligt det kunne være, og at med den fart jeg havde på, så ville jeg kunne få inddraget kørekortet! Nu blev jeg endnu mere bange. Så fortalte jeg ham, at det ville blive så pinligt for mig, hvis jeg mistede mit nyerhvervede kørekort, og om jeg ikke kunne gøre noget andet, for at slippe for det. Jo, det kunne jeg faktisk, svarede betjenten, og smilte pludseligt til mig, mens hans øjne studerede min krop. Jeg fattede mistanke til hvad han måske tænkte, og sagde med en lav stemme, at det han evt. ville med mig, kunne jeg anmelde, og evt. få ham fyret (endnu et forsøg på at undgå en bøde/miste kørekort... Læs hele novellen
