Det var 5 min før lukketid, der sad den gamle kassedame henne ved kassen og sladderen med en af kunderne, som hun så ofte gjorde.. ellers var der ingen kunder at se. Jeg gik hen efter brødet og forbi grøntsags afdeling.. Agurkerne bliver også dyrere og dyrere for hver gang, 12,75 for en enkelt, jeg sukker dybt. Pigen er ellers glad for agurker oven på sin leverpostejmad, men 13 kr. er sgu for dyrt.. Jeg begynder at gå videre, men mine tanker kredser om agurken og min datters skuffede ansigt når hun finder ud af, at der ikke er agurk. Jeg kigger op. Kassedamen snakker stadigvæk, hun ser intet. Jeg ved ikke hvad der går af mig, jeg har aldrig får stjålet, men jeg tager agurken og putter den i tasken. Jeg skyder mig hen og tager mælken og leverpostejen og hen til kassen. Henne ved kassen er kunden lige blevet færdig. Jeg skal lige til at ligge mine varer op, da en hånd bliver lagt på mine skuldre. ”vær venlig at følge med mig” Det var købmanden.
Han førte mig ind i sit kontor. ”var det så alle varerne? jeg rømmende, ”vær venlig at lukke din taske op.” Jeg lukkende min taske op i trance og tog agurken ud. Tårerne løb langsomt ned af min kind. ”Ja ser man det ” Det er også bare Henriks skyld. Og Maja bliver så skuffet når der ikke er agurk. Jeg snakkede og snakkede, tårerne står ud i et.. Købmanden rømmende sig. ... Læs hele novellen
