Torsten sad i mørket. Siden hun var gået fra ham, havde han sat pris på de stille aftentimer, hvor han kunne fordybe sig i sine tanker. Han forstod stadig ikke hvorfor hun var gået, han havde givet hende alt og mere til… Han havde mange gange genkaldt sig deres sidste timer sammen, men havde ikke kunne finde en forklaring. De var forskellige, ja, men det gjaldt vel for de fleste par. Hun havde altid været den svage, den som han skulle hjælpe, guide, være der for – og det syntes han da også han havde været.
Hun havde pakket sine ting og var kørt inden han kom hjem. Den fornemmelse der slog ham i møde den dag, da han havde åbnet døren til det tomme hus, kunne han stadig huske. Frustrationen, afmagten og vreden. Sorgen over at miste hende havde betydet at han var gået helt ned med flaget. Nu var der gået et par måneder, og han savnede at mærke en kvindekrop ved sin side.
Henne ved huset krøb Anette langs muren, lydløst og forsigtig. Hun hørte sit hjerteslag, så højt og hurtigt at hun var nervøs for at det skulle afsløre hende. Ved et tidligere besøg havde hun opdaget en defekt vindueskarm, og hun fa... Læs hele novellen
