Jeg fik nogle til at hjælpe mig med at få Sofie ud i bilen. Jeg spændte hende fast og satte mig ind. Jeg kørte lige så stille igennem i fabrikskvarteret, det var øde og skræmmende. Lige pludselig så jeg en politibil bag mig, og bilen gjorder tegn til, at jeg skulle køre ind. Jeg standsede bilen og prøvede at vække Sofie, men hun var helt væk. Jeg rullede vinduet ned og politimandens ansigt kom frem. Han var rimelig ung og ret pæn. Han spurgte efter mit kørekort, og jeg lod som om jeg ikke kunne finde det. ”Hvor gammel er du?” Blev der spurgt, jeg svarede lige så høfligt: ”Jeg er 18 år”.
Jeg blev ved med at lade som om jeg ikke kunne finde det kørekort som ikke eksisterede. ”Hvis der var et kørekort, så ville du havet vist mig det nu”, sagde han i en grov tone. ”Undskyld, men min veninde gik kold og det er meget vigtigt vi kommer hjem og jeg tænkte bare at..”. Han holdt mig for munden og sagde ”nå, det er sagen? Lad mig se på din veninde!”. Han gik om på den anden side af bilen, åbnede døren og satte sit ned, så han var på højde med os. Hun studerede Sofies krop, som knapt var dækket af den korte nederdel og top hun havde på. Han tog sin hånd og lagde den på hende bare lår, førte den op under nederdelen. ”STOP! Hvad laver du?!”. ”Hold din mund”.
Han rejste sig og gik om til min dør. Åbnede... Læs hele novellen
