Lena satte farten op. Der var ingen mennesker i skoven på denne forårsdag. Skoven var grøn og hvid. Hvid af anemoner i skovbunden, det var meget smukt. De havde mødt hinanden en dag i sidste uge på en café inde i midtbyen. Der havde de siddet hele aften og talt om deres liv og deres familier.
Lena var en alene pige på 35, som for nogle år siden blev skilt fra en brutal mand. Hun talte ikke så gerne om det, men den aften havde hun snakket, havde lukket det hele ud. Hendes date havde lyttet og trøstet. De havde lagt planer om at mødes i spejderhytten i dag. De havde talt om det længe og blevet enig om at elske med hinanden i eftermiddag. De skulle mødes i hytten, og tale sammen igen. Var de så enige om det, ville de gå hjem til Lena og elske. Hun håbede det. Så frem til det.
Så snart hun så hytten vidste hun, hun var kommet først. Der var helt stille og der var lukket til. Hun åbnede døren og gik ind. Der var meget indelukket og støvet. Hun satte sig på en briks og ventede. Der gik 5 minutter, så stod hun i døren. Hun smilede, men så også nervøs ud. Lena rejste sig og de gav hinanden et knus. Kyssede på kinden.
Jette var også en alene pige, men hun havde aldrig været gift, havde kun været sammen med kvinder, aldrig mænd. Hun havde haft et længere forhold til en gift kvinde, men det var gået i stykker sidste sommer. Lena tog Jette i hånden og førte hende over til briksen, hvor de satte sig.
De begyndte at snakke, først helt stille, siden højere. De var hurtigt enige om at de skulle hjem til Lena. De fortalte hinanden hvor nervøse de var, og begyndte så at grine... de rejste sig og tog hinanden i hånden, gik ud, lukkede døren og gik gennem skoven. Det var dejligt at gå her.
Solen varm... Læs hele novellen
