Nå jeg endelig fik lov til at køre med dem, så blev jeg en slags hygge ting for pigerne, da jeg jo var den naive, som ikke krævede af dem som de store drenge.
Vi boede i en opgang med fire etager, hvor vi boede på første sal. Det var en forstad til København og de fleste der boede i området var arbejdere der enten var flyttet fra København i et forsøg på at få en bedre bolig, eller flyttet mod København for at få job. Men øverst til venstre var der flyttet et par ind som var anderledes end os andre. De havde for det første ikke børn, de var halv gamle nok sidst i halvtredserne. Og ikke mindst så havde de bil. Bil var der ikke mange der havde trods det at der var mange parkeringspladser. Men de stod tomme de fleste af dem.
De var også nogle af dem der var så fine at ismejeriet bragte brød og mælk ud til dem om morgenen. Og det er så her det hele startede, fordi min bror havde opdaget at buddet stillede det... Læs hele novellen
