Nu stod jeg her som narkosmugler på en spansk politistation, iført en kort nederdel og en stram top. Jeg havde fået låst mine hænder på ryggen med et par håndjern. Jeg følte mig på alle måder elendigt tilpas. Efter lang tids venten i et lille aflåst rum, kom en kvindelig tolder ind for at hente mig. Jeg blev ført ind i et forhørslokale, hvor en mandlig toldbetjent sad og ventede. Jeg blev nu udspurgt om alt muligt, min alder, hvor jeg kom fra, hvor jeg havde købt narko, om jeg havde mere osv. Til sidst var jeg helt ør i hovedet af alle de spørgsmål. ”Du vil blive varetægtsfængslet og stillet for en domstol, eller vi kan ordne det her - hvad vælger du” Sagde den ene af betjentene. Jeg forstod ikke hvad han mente, men da jeg for alt i verden, ikke ønskede at tilbringe en eller flere døgn i et spansk fængsel, svarede jeg ”Vi kan ordne det her”.
”Godt” sagde den kvindelige betjent ”Buk dig ind over skrivebordet”. Jeg gjorde som hun sagde, lænede mig forover ind over bordet. Da jeg stod sådan tog den mandlige betjent en rem og lagde den om min hals, og fastgjorde den til et håndtag i en skuffe i bordet. Jeg stod nu foroverbøjet og kunne ikke flytte mig fra stedet, mine hænder var låst på ryggen og min hals til bordet. Kvinden bag mig sagde ”Jeg tager dine trusser af, for at undersøge om du har skjult flere stoffer på dig” – jeg blev skrækslagen, men turde ikke sige noget.
Kvinden tra... Læs hele novellen
