Taxatur endte med endefuld

Da jeg kommer til Odder, står du ude ved vejen. Wauv hvor en pige tænker jeg, høj slank og flot, dejligt. Du kommer ind i bilen og siger, at du skal til Horsens. Vi begynder at køre, og falder ret hurtigt i snak om alt muligt. Da vi kommer frem til adressen, prøver du at rende fra regningen, hvilken er ret dumt. Jeg får hurtigt indhentet dig og tager fat i din arm, ”nå du er ude på at stikke af hvad” siger jeg og du kikker ned mens vi går tilbage til bilen. ”Du ved godt at det er det man kalder for kørselsbedrageri og at det er strafbart” siger jeg. Du kikker på mig og siger ”jeg er meget ked af det, du må ikke ringe til politiet, jeg beder dig jeg skal nok betale, men har ikke pengene nu. ”Hmm, ja, men det er jo ikke kun et spørgsmål om penge, det er lige så meget det, at du prøver at snyde mig, du burde jo blive straffet for det” siger jeg og igen beder du mig om ikke at ringe til politiet. ”Du må gøre ved mig hvad du vil, bare du ikke ringer til politiet, for så kan jeg ikke bruge min uddannelse til noget, jeg beder dig” snøfter du. ”Hmm” siger jeg og klør mig selv lidt i håret (tænker ok det her kan godt blive godt), og forsætter ”ok, du siger at jeg må gøre alt, hvis jeg undlader at ringe til politiet”, ”ja” svarer du hurtigt. ”Ok, som du kan se, er der kameraer nærmest ove... Læs hele novellen