Min mave knugede sig sammen, da jeg endelig havde taget mod til mig og trykket hans nummer. Hvad nu hvis det ikke var Alexander, der tog telefonen, måske var han ikke hjemme, hvad om han slet ikke kunne huske mig. "Alexander", hans stemme i mit øre fik det til at gibbe i mig. "Det ... øh.. det er Mads, øh Mads fra Kreta, jeg…", min stemme lød tynd og ynkelig, syntes jeg, mine håndflader var pludselig helt våde af sved. Alexander lød ret tilfreds og selvsikker, da han afbrød mig: "Min lille værelseskammerat med de søde balder, hvor lækkert! Kunne du ikke undvære mig mere? Jeg kan såmænd også godt trænge til at mærke en stram drengerøv om min pik." Jeg tog en dyb indånding og forsøgte at lyde bestemt: "Jeg vil kun, hvis jeg også må få lov til at bolle dig."
Han lo hånligt: "Nå, så det tror du! Næh, min fine ven, det er noget, jeg bestemmer." Jeg smed røret på og sad længe og kiggede ud i luften. Så trak jeg på skuldrene, rev den lille seddel i små, bitte stykker og smed dem i skraldespanden. Nu var den ikke længere, troede jeg og besluttede, at jeg ville lægge an på en af fyrene i min klasse, som jeg mente nok var bøsse. Men fordi jeg havde været dum nok til at bruge mine forældres telefon, og de ikke havde hemmeligt nummer, fandt Alexander nemt frem til mig (’Vis nummer’ er noget pis!). Så et par uger senere, da min mor og far neto... Læs hele novellen
