Mikkels mor er på vej ned i kælderen med et glas vand på en bakke til den stakkels Pernille, da det ringer på døren, så Mikkels mor stiller vandglasset uden for døren til gæsteværelset og går op for at lukke op. - Det er bare Mikkel der af gammel vane har hængt sin jakke i skabet, og i den løftede tilstand han befinder sig i havde han lige glemt at få den med. Mens dette foregår, står Hassan bag døren og lytter, og han tager en djævelsk og hurtig beslutning. Hurtigt finder han de piller han fik af Ayub, - kussetyven fra Congo som de kalder ham i indvandrerklubben.
”Når pigerne får sådan en pille i en drink dvs. sammen med alkohol går de ud som et lys, og så er det en smal sag at får dem forbi dørmanden og ud af baren og ind i en taxa. – Alle tror jo at hun bare har fået for meget at drikke, og at du er hendes kæreste eller en god ven der følger hende hjem - og det gode ved det er at pigerne ikke kan huske en skid dagen efter” havde han sagt. ”De pæne piger bliver som regel så flove når de vågner op ved siden af en fejlfarver som os. De tror at de har været stangstive og frivilligt er fulgt med, og så de bruger alt krudtet på at bebrejde sig selv og deres ”letsindighed”. De fi... Læs hele novellen