CallGirl

Jeg havde aldrig været inde på Annes værelse før. Det var ikke det sædvanlige, skramlede kollegium møblement. Alt så nyt og så dyrt ud. Mens jeg slangede mig i en laber læderstol, snakkede vi løst og fast om dårlig økonomi, og hvor svært det var at få et ordentligt bijob. Så kom hun til sagen: ”Det er ikke sådan at du er jomfru eller forlovet eller noget andet kedeligt?” Jeg kom til at grine, men kunne da benægte begge ting. ”Jo, for du ser jo godt ud med de der store patter og en strittende røv – det kan du godt tjene penge på. Det gør jeg”. Jeg blev helt paf. Jeg havde godt nok prøvet at bruge mit udseende ved at henvende mig til et modelbureau. De ville meget gerne have mig, men kun hvis jeg smed adskillige kilo, og de sidder nu engang før... Læs hele novellen