Det kan være ret trivielt, men der kan være opmuntrende personer iblandt. I dag var det da Henrik trådte ind af døren. Henrik er en af de fyre, man straks ville kigge en ekstra gang efter. Lige meget hvor man mødte ham. En høj blond fyr, med mørke øjenbryn, ret charmerende udseende. Humpende kom han hen og satte sig i stolen foran mig. Hans cpr.nr. fortalte mig at han var 32, ti år yngre end mig selv. ”Og hvad kan jeg så gøre for dig” startede jeg. ”Jo, jeg har været til håndboldtræning og fik vredet om på min ankel, er det noget der skal gøres noget ved, for jeg skal spille på søndag”? Sagde han.
”Sæt dig over på briksen og lad mig kigge på det” Humpende fik han sig anbragt. ”Smøg lige dine bukser op” bad jeg ham. Men da de åbenbart var stramme, rejste han sig og smøgede dem helt af. Et par flotte trænede ben viste sig, let behåret fra hans boxershorts og nedefter. Jeg tog fat i hans ben ved lægmusklen og løftede det lidt op, ud af øjenkrogen kunne jeg se en bevægelse oppe i hans boxershorts. Da jeg tog fat i hans ankel, ømmede han sig lidt og mine øjne mødte hans, for at se hvor ondt det nu gjorde. Man bliver jo lidt hårdhudet i mit fag og smerte kan være mange ting. Da jeg igen koncentrerede mig om hans ankel, fik jeg lige set op i hans boxershorts og der lå hans nosser let synlige – uhmmm.
”Det er ikke ret meget der er sket med den ankel, jeg vil tro at hvis du holder den i ro, så spiller du på søndag uden problemer” sagde jeg, imens at jeg lagde hans ben ned på briksen igen. Igen fandt mit blik op under hans boxershorts, hvor der nu ikke var så meget udsyn længere. Men selve formen på bulen tydede på at indholdet kunne være interessant. Nå,... Læs hele novellen
