Værelserne man boede på var små ét værelses med toilet og bad. Køkken var der ikke noget af da vi altid spiste på kantinen ovre på skolen, som lå lige ved siden af.
En dag hvor jeg gjorde rent på mit værelse kom jeg til at smadre et glas. Jeg troede at jeg havde samlet det hele op, men åbenbart ikke, for en halv time senere trådte jeg på et stort stykke. Glasset gik lige op i foden. Jeg ringede ned på aktivitets kontoret og det var Christian der var på vagt. " Hej Christian. Det er Linnea. Ved du hvad? Jeg har altså trådt på et stykke glas og jeg tænkte på om du ikke kunne komme over med noget bandage eller noget?" sagde jeg. Det var et øjeblik stilhed, men så sagde han næsten helt panisk:" Øhmm.. Tror du ikke at det er bedst hvis jeg ringer efter en ambulance??" Jeg hader hospitaler, så jeg sagde bare at det ikke var så slemt og at han bare skulle komme med en førstehjælpskasse.
Der gik ikke 5 min. før han kom en af døren. Jeg sad på sengen med et blodigt håndklæde rundt om foden. Han satte sig på hug og åbnede kassen " Er du sikker på at jeg ikke skal ringe efter en ambulance?" Jeg smilede "Ja.. Det er jeg. Jeg har hevet glasset ud. Du skal bare lige forbinde det..." Han tog et dybt åndedrag og begyndte at forbinde mit sår. Da han var færdig sad han bare helt stille og kiggede ned i jorden. "Har du det godt" spurgte jeg. Det kunne jo være at han ikke kunne tåle blod. "Det burde at være mig der spurgte dig om det..." Je... Læs hele novellen
