Marianne var stadig i mine øjne det ypperligste en kvinde kunne være hun var sød, ikke på en overfladisk måde, men helt igennem et sødt menneske der altid var hjælpsom, ikke som pligt, men fordi sådan var hendes væsen. i sengen var hun stadig en drøm når hun først var opvarmet var hun ikke til at stoppe. Hvis jeg var for udmattet havde vi det sådan at det var o.k. hvis hun forsatte med hånden og med den anden hånd holdt hun så om mig.
Når hun kom i disse situationer var det næsten bedre end hvis jeg var i hende. jeg kunne mærke hendes fantastiske varme og den sagte rysten der gik igennem hende. Høre, lugte og føle hende stærkere end på noget andet tidspunkt.
Det var tirsdag og klokken var lidt over 12 middag. Jeg var på vej hjem fra arbejde 4 timer tidlige end jeg plejede på grund af en overvældende tandpine. Da jeg nærmede mig huset kunne jeg se at Marianne også var hjemme. Hun var nok kørt hjem for at holde frokost.
Hvilket var noget der ofte skete da vi boede lige ved siden af hendes arbejdsplads. Da solen skinnede den dag, ville jeg se at få ordnet lidt i haven. Da jeg kom forbi vores soveværelses vindue undrede jeg mig over lyde derinde fra. Jeg kiggede ind og fik et Chok der på alle fire og blev i den grad skampulet af en mand jeg ikke havde set før.
Jeg lukkede øjnene og åbnede dem igen. Det var sandt nok. Marianne der ellers ikke plejede at te sig så vildt, når vi elskede, hylede og skreg mens den store mand blev ved med at pumpe sig ind i hende. Jeg tænkte på at storme ind og stoppe dette vanvid. Men et eller andet fik mig til at blive.
Marianne fik den så hårdt at hun var gledet fra alle fire ned på maven. Den fremmede mand var over hende og huggede sig nu ned over min elskede med sit store lem i bestemte k... Læs hele novellen
