Jeg gik hen og satte mig på sofabordet og spurgte hvordan han havde det. Jeg har det okay lige nu, lidt søvn hjalp en del, hvad laver du egentlig alene hjemme? Jeg har læseferie, svarede jeg. Skal til eksamen i overmorgen. Burde du så ikke sidde og læse, spurgte han. Jo, men har læst mig blind. Han kom med et lille grin. Elskede når han smilede. Han havde det mest charmerende ansigt. Og hans stemme var så intens. Kunne ikke stå for det. Havde aldrig kunne stå for det.
Havde i en god aften i går? Spurgte jeg ham. Den var ganske udmærket, svarede han mig så. Nu vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle sige til ham. Kan være så svært nogle gange. Man løber bare tør for ord. Kom i tanke om hvilken trøje jeg havde på. Min hvide stramme top. Den fik altid mine bryster mast op. Selvom jeg ikke havde store bryster, kunne jeg se hvor hans blik var. Han satte sig op, tog sin lighter og tændte en smøg. Jeg satte mig i sofaen ved siden af ham. Kiggede lidt rundt, og lagde så min hånd på hans lår og kiggede på ham.
Synes du ikke vi har rodet i rigeligt, sagde han og smilede. Nej, svarede jeg. Der er altid noget nyt at rode i. Og idet mit punktum kom på den sætning lænede han sig frem, og mødte mine læber med hans. I de få sekunder røg alle minderne igennem mig. Jeg blev lige mindet om hvor bløde hans læber var, og altid havde været. Alle de gange jeg har kysset ham. De få gange vi har været sammen. Kan huske det første kys fra hver gang. Huske hvor det var, og hvordan jeg følte. Kuldegysningerne røg igennem min krop, men også tanken om at jeg vidste jeg ville få dårlig samvittighed efter det her, og jeg ville blive deprimeret. Jeg vidste det bare, men skød det ud af hovedet, for ville ikke gå glip af den måske sidste gang jeg kunne være sammen med ham. Så må... Læs hele novellen
