Hmm, jeg ved ikke rigtigt, synes du at du har fortjent det? Det synes jeg ikke. Men hør engang, der er ingen der siger at du ikke kan nå at gøre dig fortjent til at mishandle min røv. Hvordan spørger du? Luk øjnene min skat og stol på mig. Jeg ligger på ryggen. Nøgen. Bundet. Lugten af sved, lyst og brændende stearinlys blander sig med blød, dæmpet jazzmusik og fylder mine sanser. Jeg har bind for øjnene. Min verden er en blanding af forførende lyde og lugte, og jeg ved at du er derude, og snart vil være en del af denne verden. ”Vil du have det?”
Hvisker du i mit øre. Du sidder på min brystkasse. Dine læber er tæt nok på mit øre, til at jeg snarere kan mærke dine ord end at høre dem. Mit svar et ikke mere end et lystent grynt. Du piner mig. ”Hvad vil du have, min elskede? Jeg er jo ikke tankelæser”. Du ved udmærket hvad jeg vil have. Du er også udmærket klar over, at jeg er ikke i stand til at sige andre steder end i mit sind. Jeg ved, at du ved det. Jeg vrider mig. Kom nu! Skriger min krop. Hold op med at lege og giv mig det! Nu! Du fortsætter. ”Jamen siden du ikke siger noget, så må jeg vel gå ud fra, at du ikke vil have noget. Så kan jeg jo lige så godt gå...”
Vent! Jeg giver mig. Du har kontrollen over mig, og du ved det. ... Læs hele novellen
