Min veninde Anne (ændret) og jeg var ved at gøre os klar. Vi havde en aftale med en fyr vi havde mødt et par gange i byen. Han var en sød fyr, og meget uerfaren efter hvad vi vidste, og nu var vi ved at planlægge resten af aftenen. Vi ville give ham en oplevelse for livet, glæde ham og lege med ham. Jeg havde en småblomstret lang kjole på, løst hår, og en enkelt halskæde, med en række sten, der sad som en krans om min hals og skinnede i gadelygternes skær. Et par høje sko med en ankel rem, selvsiddende nylonstrømper og som altid. Trusserne lod jeg blive hjemme... Anne havde en kjole på i sort velour, med en rimelig dyb udskæring, så man kunne se hendes dejlige store brysters kurver. Om halsen havde hun en kæde med et hjerte i rosakvarts. Hendes sko var knap så høje som mine, men meget smukke til hende. Som jeg, havde hun heller ingen trusser.
Vi skulle med toget ud til Lars (ændret), og det var meningen han skulle hente os på stationen. På vejen i toget sad vi og talte om hvad vi kunne gøre, og hvordan vi ville komme dertil, vi sad og delte et par øl, for indrømmet, der var en smule nerver på.
Vi ankom til denne by, og stod et øjeblik og følte os ret forladte. Der var dødstille, og intet liv, vi kunne ikke se Lars. Vi var ved at være en anelse småsure, da han endelig dukkede op, undskyldende. Det var meningen vi skulle hjem til ham først, så vores gåtur begyndte. Vi snakkede om løst og fast, og i den stille støvregn, der lagde sig som et ekstra lag hud over os, kom vi endelig hjem til ham. Han boede på et loftsværelse, der var en sofa, et bord, skrivebord og en reol. For ikke at forglemme sengen.
Vi sad og drak et glas sodavand, vores l... Læs hele novellen
