Lige foran snuden på mig. Jeg bander og svovler som en gal og vandre ned til det næste stoppested hvor der går en bus der er lidt hurtigere fremme til jobbet. Skulle jeg nå noget skulle jeg nå den. I gråt og vådt vejr for jeg bandede mig ned til det næste stoppested i løbet af små 5-10 minutter og venter sammen med en større flok kød og tænker jeg nok ikke får mig en siddeplads. Skønt! Den næste bus kommer til syne, men også den passere forbi. Jeg kunne dog nu se hvorfor. Den var nemlig overproppet med mennesker der lige som mig nok ikke gad eller kunne tage cyklen. Jeg sukkede og vandrede tilbage.
Heldigvis var metroen lige i nærheden her på amager. Så jeg traskede ned til Amagerbro station og ventede spændt på metroen imens jeg sms’ede til en kollega om at jeg nok blev lidt forsinket. Hvilke jeg fik et lille respons tilbage på var okay. Så langt så godt. Da jeg kommer ned i de høje vente sale ser det allerede lovende ud. Det ene spor er tomt for toge og skiltet oven over viser der heller ikke kommer til at være nogen resten af dagen. Det andet viser det næste tog kun køre til Christianshavn. Hvilke ikke hjalp mig spor, men det var det bedste ind til nu. Toget kom og vi stod klar til at erobrer det. Mig og en hel del andre mennesker der var lige så ivrige som mig for at komme af sted. Det første sæt døre åbner men ikke det andet. Hvad nu? Tænker jeg og sukker igen tungt og opgiv... Læs hele novellen
