Så jeg havde lavet kaffe og vi sad der i forteltet og hyggede os – det var dejligt vejr. Han forærede mig nyt undertøj. Det var rødt. Det var flot. Og det var ikke ret stort. Jeg sad jo der i morgenkåbe, så han forventede at jeg prøvede det nye. Og det gjorde jeg så – ind i vognen for at klæde om. Og ud igen og vise sig frem. Det skal siges, at bortset fra os og nogle ganske få pensionister, var det nærmest ingen på pladsen på sådan en almindelig hverdag. Kort efter skulle han så af sted. Vi sagde farvel uden for teltet, jeg stadig kun i mit nye lækre undertøj. Vi kyssede og han kørte. Jeg sad lidt i solen og fik en smøg. Vores vogn stod helt yderst på pladsen, med udsigt ud over det åbne land. Så gik jeg ind i forteltet og gav mig til at rydde af efter morgenmaden.
Det var da jeg stod der lænet over det lave bord og børstede krumme væk, at jeg pludselig fornemmede nogen bag mig. Men jeg nåede ikke hverken at vende mig eller sige noget, før 2 stærke hænder greb mig, del om mine arme, men også en hånd over munden. Alle mulige tanker røg gennem mit hoved. Var min mand vendt om og var kommet tilbage for at overraske mig – det kunne han godt have fundet på, men en stemme hviskede i mit øre, at jeg skulle forholde mig roligt, og hvis jeg skreg, ville det koste mig livet.
Jeg fik ansigtet drejet så meget, at jeg kunne se det ikke var ham. Frygten fik mit hjerte til at hamre. Var dette virkeligt eller var det en ond drøm? Stadig med et stramt greb om mine håndled og en hånd over min mund blev jeg skubbet ind i vognen... Læs hele novellen
