Jeg ventede i stilhed. Han havde givet mig bind for øjnene tidligere på aftenen, og jeg havde blot fniset, beruset og opstemt som jeg var. Der var nu gået land tid, og alkoholens virkning havde så småt fortaget sig. Mine knæ værkede smertefuldt, for mine ankler var fastgjort til gulvet på en måde der forhindrede at jeg kunne rejse mig. Når jeg vred mig for at skifte stilling den mindste smule, pressede mine hæle imod mine bare baller. Den kølige træk i rummet gjorde at mine brystvorter ganske mod min vilje strittede frejdigt.
Lyden af en tung dør der åbnedes og lukkedes gjorde mig opmærksom på mandens tilbagevenden. Mit humør var dalet støt siden han sidst var her. Jeg havde det mildest talt elendigt - kvalme, hovedpine. Og værre endnu, jeg var både rasende og rædselsslagen.
De to følelser kæmpede om overtaget mens han kom nærmere. "Okay," sagde jeg, med opbydelsen af al min selvkontrol. "Det var sjovt, men nu må du faktisk gerne løse de her bånd." Intet svar, kun lyden af hans tunge vejrtrækning. "Hallo. Jeg mener det faktisk seriøst. Vær sød at løsne mine hænder." Han stod lige bag mig nu, kunne jeg mærke.
Hans tavshed fik det til at risle koldt ned ad ryggen på mig. Så rørte han ved mig – en behandsket hånd bevægede sig ned ad min nøgne skulder. Jeg prøvede at vride mig væk fra berøringen, og begyndte at protestere. Hans stærke fingre lukkede sig omkring min arm indtil det gjorte ondt.
”Shhh...” sagde han, og var så tæt på mig at jeg kunne mærke hans varme åndedræt på mit øre. ”Der er ingen grund til at sige noget medmindre jeg beder dig om det.” Hans anden hånd var pludselig ved mit bryst. Han vejede det i hånden, og to læderklædte fingre kneb ... Læs hele novellen
