Uden et ord til mig, vender han sig om og går. Jeg vil råbe efter ham, men min mund føles som sandpapir, og jeg kan dårligt åbne den. Det er først nu, at det går op for mig, hvor tørstig jeg er. Lidt efter åbnes døren igen, og den store skygge kommer helt hen til platformen. Han holder mit hoved fast, sætter en flaske til mine læber, og lader mig drikke. Jeg sukker lettet, men lige som jeg åbner munden for at sige noget til ham, får jeg stoppet et rør ind i munden. Det presser tungen ned, og holder mine tænder adskilt. Meget kyndigt får han det bundet godt fast, så jeg ikke kan skubbe det ud igen, men samtidig heller ikke kan sige andet end underlige lyde. I døren står en anden skygge, og jeg ser ham række ud og tænde lyset. I et stykke tid er jeg fuldstændig blændet, men så begynder jeg at kunne se noget. Chokket rammer mig da jeg kigger på den store skygge. Det er en af fyrene fra der hvor jeg træner. Min hjerne kører på højtryk indtil den kommer op med navne... Læs hele novellen