Det her er ikke en historie om hverken ’den tapre lille skrædder’ eller ’kejserens nye klæder’ – næh historien går i en hel anden retning, og jeg var lige ved ikke at have noget tøj på.
Skrædderen var en vellidt, dygtig handelsmand dog med lidt løse håndled, en lys stemme og et sjovt grin, men han havde en ganske speciel vane, som gjorde, at man så skævt til ham i byen. Han holdt meget – rigtig meget – af at røre ved mænd og drenge i alle aldre for den sags skyld. Ganske uskyldigt, mente mange – det hørte jo med til faget, og når man nu prøvede tøj, så kunne det vel ikke undgås, at man blev rørt ved. Derfor var det for gæster som mig en meget pudsig oplevelse at prøve tøj for første gang hos den lille skrædder. Jeg tror nu, at der var flere i butikken for at prøve end for at købe.
Det var helt sikkert, hvis du skulle prøve et par ”herrebenklæder”, så fik han listet underbukserne af dig, hvis han kunne – og så kunne han i knælende stilling i prøverummet tage dig i øjesyn ... i øjenhøjde. Hvis det ikke lykkedes, så fik han dig til at prøve ’et par helt nye smarte shorts til en så dejlig ung mand som dig’ i butikkens lille omklædningsrum. Der var kun lige plads til to.
På mit første besøg var jeg vist bare for rystet til at kunne forstå, hvad der skete. Vi var på gennemrejse og besøgte venner i byen på vej sydover til den spanske sydkyst. J... Læs hele novellen
