Bogen handlede om projektionsmagi og de første uinteressante kapitler handlede om simpel Voodoo. Han kunne ikke se noget formål i at sidde og stikke nåle i en dukke.
De næste kapitler blev mere og mere avancerede. Hvis han nogensinde kom op på et niveau, hvor han ville beherske den magi, der blev beskrevet, så ville han være i stand til at rejse hvorhen han havde lyst i tid og sted. Selv om han kun kunne rejse som ånd, så ville han være i stand til at manifestere fysiske begivenheder ved tankens kraft.
Men magien var svær – meget sværere end han kunne overskue. Han forsøgte halvhjertet med en besværgelse i et af bogens sidste kapitler, men som han frygtede skete der ikke noget som helst. Hans lærermester, den gamle heks, havde nok ret, når hun sagde, at han stadig kun var en simpel lille haletudse, der kun var værdig til at pudse hendes rekvisitter.
Næste dag var han med på grøntmarkedet for at få nogle friske grøntsager. Han blev sendt hen for at købe pastinakker og persillerøder. Boden blev drevet af en smuk ung pige, der tydeligt nød at vise sig frem. Hun havde en tynd hvid bluse på. Hendes store velformede bryster var næsten lige så synlige, som hvis hun havde stået nøgen. Hun fangede ham i at stirre på hendes bryster og råbte, at han skulle lade være med at opføre sig som et svin. Hun pegede på ham med to fingre og løftede dem, mens hun sagde at hun var heroppe.
Han blev varm og rød i hovedet og undskyldte stammende. Han kunne ikke sige noget fornuftigt til sit forsvar. Hun brød sammen i et stort grin og sagde, at haletudsen nok havde mistet talens brug. Det for gennem hans hoved, at hun trængte til en lussing, når hun sådan gjorde grin med ham. Hun skreg og tog sig til kinden. Da hun fjernede hånden var der et tydeligt aftryk af en hånd på hendes kind.
