"Sarah, kan du lige blive. Jeg skal snakke med dig", sagde Leif som han hedder. Shit, tænkte jeg og sagde farvel til mine venner, mens de susede ud af lokalet. Leif bad mig om at komme med ham ind på hans kontor og jeg sjoskede efter ham.
"Hvad tror du, du har gang i" spurgte han mig om, så snart vi var trådt ind i hans kontor og han havde lukket døren.
"Der er jo ingen måde du kommer til at bestå semestret på. Du er ukoncentreret, provokerende og...ja, jeg vil simpelthen kalde dig decideret dum". Jeg stirrede forbløffet på ham, hvad fanden bildte den nar sig ind?
"Ja, ja. Jeg kan se hvor sur du bliver din lille mokke, men du kan under ingen omstændigheder bestå, med mindre du får virkeligt meget ekstra undervisning". Jeg stod bare og kiggede på ham, hvad fanden snakkede han om. Jeg havde ikke flere SU-klip tilbage og hvis jeg ikke bestod nu, ville jeg være nødt til at klare mig for omkring 9 kr. om måneden eller tage dobbelt så mange timer på mit arbejde. Det ville bare resultere i at jeg dumpede igen. Fuck.
Leif lod sin laskede krop falde ned i hans falmede kontorstol og sukkede: "Men tag du roligt, lille pus. Jeg har heldigvis en del tid i mit skema i dette semester, så jeg kan godt få dig igennem. Vi bliver nødt til at lave et lille intimkursus i interview- og spørgeteknik. Det er vigtigt at du er selvsikker i interview situationen, så interviewpersonen ikke kører dig rundt i manegen. Men før du kan det, skal du lære hvilke situationer man kan komme ud for".
Leif kiggede overbærende op på mig: "Jamen prøv engang at se hvordan du står der og ser ud". Jeg kunne ikke se noget galt. Jeg havde mit krøllede hår sat op i en hestehale og havde et par små lyseblå sandaler med en lille hæl på, en lys sommertop med bare skuldre og en løs, knælang nederdel på - rigtigt somm... Læs hele novellen
