Det var dagen inden påskeferien. Vejret var skønt og en dag til og så ferie. Kunne livet være skønnere. Jeg ville tage hjem
til familien og besøge dem i påsken, det var ved at være lang tid siden. Men en enkelt dag, helt for mig selv, ville jeg
gerne have, inden jeg tog afsted. Der lå en seddel i mit dueslag den morgen. Det var en privat besked. Kiggede mig over
skulderen, men ingen syntes at reagere. Kiggede igen på sedlen. Det var besynderligt. På sedlen stod der kort og godt...
Mød mig kl 19 i aften og så en adresse på en parkeringplads i udkanten af byen.
Intet andet ingen navn eller nummer. Hvem kunne have lagt den besked til mig og hvorfor glemme at skrive hvem der har
skrevet den. Det var da lidt dumt.
Efter arbejdet tog jeg hjem. Så var det endelig ferie bare afslapning og hygge. Det kunne man da lige holde til. Vidste ikke
rigtig, om jeg skulle tage afsted i aften, eller bare ignorere den besked jeg havde fået om morgenen. Tog et langt varmt bad
og tøffede rundt i stuen.
Tjekkede min email og der var et brev fra en jeg ikke havde snakket med før. Det var en identitetsløs email adr. Dem man
kan oprette i hundredevis og gratis, så man kunne ikke engang spore den tilbage til personen. I den stod der...
Husk aftalen i aften, hvis du skulle have glemt den...
Mød mig kl 19 i aften og igen samme adr.
Ingen afsender, ingen navn, ingenting, som kunne fortælle mig, hvem den mystiske var. Det var ikke mange der kendte min email
adr. og troede ikke, der var nogle ude på jobbet som gjorde. Men jeg måtte tage fejl. For en havde jo leveret sedlen i mit
dueslag. Det var højst mærkværdigt og jeg skulle nok finde ud af, hvem det var. Hvis ikke for andet, så var det derfor jeg
gjorde mig klar til at tage afsted, da kl. blev halv syv.
Var det et arbejdsrelateret møde eller havde jeg en hemmelig beundrer? Jeg var nysgerrig af natur og havde sommerfugle
i maven af forventning.
Jeg ankom på parkeringspladsen to minutter i ... Læs hele novellen
