Vi gik hen ad en stille villavej, hvor visne blade dryssede ned fra de mange elme træer på den mørke gade. Min veninde var klædt ud som mystisk troldkvinde i lange sorte gevandter og jeg var klædt ud som fræk elverpige i et lille hvidt kostume.
Men det var som sagt sent, og alle de små børn, der havde været ude at lege Trick or Treat, var for længst kommet hjem i seng. Alligevel hørte vi pludselig børnestemmer inde fra en af haverne. "Hvad laver børn ude så sent?" spurgte jeg min veninde. "Åh de venter nok på den store græskarmand," sagde hun og grinte. "Herovre tror børnene på at Halloween har en figur lidt ligesom Julemanden, som kommer med slik til dem ude i græskar bedet i haven, hvis bare de kan holde sig vågne hele natten," forklarede hun. "hvor latterligt," sagde jeg, "en græskarmand." Min veninde kiggede bare på mig med et mystisk smil. I samme øjeblik kom der et stort lyn på den sorte himmel, og så stod regnen ned. børnene i haven skreg og løb ind i huset, og min veninde og jeg skyndte os hjem.
Hjemme var vi så trætte, at vi bare sagde godnat, og jeg smed mig på sengen i gæsteværelset uden at tage mit kostume af, og faldt hurtigt i søvn. Pludselig vågnede jeg ved en knirkende lyd. Jeg satte mig op i sengen, og fik et chok. Det lynede og tordnende stadig og lige inden for det nu åbne vindue stod der en høj tynd figur. Et lyn oplyste skikkelsen og jeg skreg. Foran mig stod et levende fugleskræmsel. Høj og tynd, med lange grene som fingre. Klædt i en laset ternet skjorte og overalls, med totter af halm stikkende ud af ærmer og halsudskæring. Men det værste var hovedet. Et stort orange græskar... Læs hele novellen
