På en kold blæsende novemberdag, havde min mor fået lokket mig til at gå en tur med vores hund, og selvom jeg ikke rigtig orkede det, krøb jeg ned i min jakke og trak vores lille terrier med mig ud på fortovet. Villavejen lå øde hen og det ene kraftige vindstød efter det andet purrede op i mit hår og gjorde det praktisk talt umuligt at se noget som helst.
"Kom nu", jeg trak hunden efter mig, selvom det var tydeligt at han egentlig helst ville ind i varmen igen. Hvis han ville ud og gå, så skulle jeg så sandelig nok sørge for at han kom det. I det fjerne kunne jeg høre den dæmpede lyd af musikrytmer, og jeg gik ud fra at der var nogen der holdt fest. Jeg fortrød et øjeblik at jeg kun havde et par træningsbukser på, hvis jeg nu mødte nogen jeg kendte, men jeg slog hurtigt tanken ud af hovedet igen. Jeg grinede lidt ved mig selv, "hvem gider dog gå ud i sådan et vejr". Jeg rundede et knæk på vejen og med et blev jeg klar over hvor musikken kom fra. Lydene strømmede ud fra det sidste hus på vejen, og jeg kunne se to piger stå og tale sagte sammen ude i kulden. De var tydeligvis ældre end mig, omkring de 20 gættede jeg på, men jeg skænkede det ikke rigtig flere tanker, for jeg frøs.
Jeg trak jakken tættere om mig og satte farten op. Da jeg kom tættere på fik den ene af pigerne pludselig øje på mig, og hun hviskede noget til den anden der fnisede. "Skønt", jeg sukkede trist, "det altid dejligt når folk griner af en". Jeg kiggede stift ned i jorden mens jeg gik forbi dem, men da jeg var ud for dem kaldte den ene på mig. "Du der, med hunden", j... Læs hele novellen
