I 1990 var jeg på ferie i Provence sammen med min nye fyr. Vi var meget forelskede og nød den varme sommer og hinanden. Et af de smukkeste steder var ”Gorges du Verdun”, der er en klippekløft gennemskåret af floden Verdun. Siderne af kløften når op til 700 meters højde og det er kun få steder, man kan komme ned i bunden af kløften og gå langs floden. Et af stederne kaldes ”Point de Sublim”, hvor kløftens sider ikke er så høje – måske knap 100 meter.
Her havde vi besluttet os for en ”skovtur” og gik ned af den smalle sti med en dejlig frokostkurv med brød, ost, skinke, agurk og en flaske hvidvin. Da vi nåede bunden af kløften kunne vi se at stien drejede til højre og fulgte floden løb, der var ingen sti til venstre op ad floden. Alligevel drejede vi til venstre og sprang fra sten til sten langs floden. Få hundrede meter oppe kunne vi ikke komme videre langs breden uden at måtte krydse floden, der vel mere mindede om en norsk elv end en flod. Vandet kom brusende og skyllede over stenene.
På den modsatte side kunne man godt komme længere op langs floden og vi tog alt vores tøj af for ikke at få det vådt og lagde det under en sten. Helt nøgne med frokostkurven på hovedet krydsede vi floden og forsatte nu på den anden flodbred. Sådan gik det endnu nogle 100 meter og så var al videre fremfærd umulig. Vi var nået til et vandfald med en dejlig pool nedenfor faldet. Det perfekte sted for en piknik ;-)
Vi satte os nøgne på en flad sten nedenfor vandfaldet. Stenen var varm og varmede de nøgne baller. Frokost-kurven blev delt mellem os. Vi kyssede og kælede. Selv om vi lå helt åbne midt i solen var vi ikke bange for at blive beluret. Hvis nogen kom op langs floden ville vi kunne se dem længe før de så os.
Efter frokosten tog vi et forfriskende bad ... Læs hele novellen
