Jeg havde altid syntes at han var meget charmerende. Mørkt hår, mørke øjne, et smil der fyldte hele hans ansigt. Og så var han en del ældre end mig, hvilket kun var et plus.
Morgenen, før dagen, før den aften, var jeg kommet lidt for sent op. Ejendommens bestyrelse havde besluttet at alle skulle samles for at ordne trappeopgangen. Da jeg kom ud på trappeopgangen, var alle i fuld gang med koste og gulvmobber. Alle havde en afslappet attitude og hjalp til efter bedste evne. Så jeg begyndte også at tage fat. Efter at have bakset med adskillige genstridige stykker tyggegummi, stod han pludselig foran mig. Det blev kun til et kort ”hej” for jeg var godt irriteret på et stykke pink bobbel tyggegummi. Vi passerede hinanden mange gange i løbet af den formiddag. Og hver gang smilte vi til hinanden med den der vi-har-noget-sammen-for-vi-er-naboer attitude.
Da arbejdet var slut satte vi os alle sammen ned om et langt bord og spiste frokost. De unge satte sig automatisk ned i den ene ende af bordet og vi faldt i snak. Vi talte om ejendommens forfald og alt andet mellem himmel og jord.
Mange timer og 2 kasser øl senere besluttede de unge sig for at tage i byen sammen. Så vi tog ned på det lokale in-sted. Men efter relativt kort begyndte folk at falde fra, så ham og jeg var alene tilbage.
Da vi gik ud af diskoteket spurgte om han ikke havde lyst til at gå en tur med mig. Og det ville han. Vi gik ned af hovedgaden, ned i havnen og videre ud på den yderste mole hvor vi havde en fantastisk udsigt over det sorte hav. Vi satte os på en bænk og snakkede videre. Lige der sagde det på en eller anden måde klik. Det var som om vi... Læs hele novellen