- Hvad vil du Thorkild?
- Snakke.
- Hvad vil du snakke om? Karen lagde frakken fra sig. Karen førte fingrene op til den uldne hue og rykkede lidt i kanten. Thorkild låste døren bag sig og gik frem til katederet. I sin venstre hånd holdt han en rulle reb. Hun trådte uvilkårligt et skridt tilbage.
- Tag trusserne af!
Karen stod stiv uden at reagere mens øjnene langsomt voksede. Hun skulle bede ham om at gå, hun skulle råbe op, hun skulle gøre modstand men intet skete.
- Skal jeg gentage mig selv? Thorkild trådte helt hen til hende og lod fingerspidsen af pegefingeren glide ned over hendes kæbeben og videre ned over halsen. Karen hævede langsomt hovedet for at give det krævende finger plads men rørte sig ik-ke.
- Hænderne om på ryggen. Hun lod hænderne glide om på ryggen. Hun kvalte et lille skrig da han bandt hendes håndled stramt sammen. Han lod det ikke være med det. Han bandt også hendes albuer sammen.
- Tag så trusserne af. Det var svært, men ikke umuligt. Hun kunne mærke rødmen mens hendes fingre arbejde for at få fat i kanten af trussen. Endelig lykkedes og hun kunne trække trus-sen lidt ned. Langsomt fik hun arbejdet dem af.
- Saml dem op. Karen behøvede kun at kigge en enkelt gang på Thorkild for at se at han mente det. Hun satte sig langsomt på hug og fangede trusserne med fingerspidserne. Armene gjorde ondt og hun var smertelig klar over at hendes bryster strittede provokerende bag den hvide silkebluse. Thorkild bøjede sig frem og tog trusserne fra hende. Han førte dem op til næsen og snusede kraftigt ind og stønnede tilfreds.... Læs hele novellen
