Rektor

Anna var der på en friplads. Hun havde været dygtig i folkeskolen, og hendes lærer havde kontakter til kostskolen og havde anbefalet hende til et stipendiat.

Hun var skræmt ved tanken om at skulle op til rektor. Hvad havde hun gjort? Hun havde aldrig talt med ham personligt før. Kontoret var smukt men tungt – holdt i rødt læder og mahogni. Han sad bag sit skrivebord. På en måde en flot mand. Håret var begyndt at gråne lidt, men ansigtet var stadig markeret, nærmest aristokratisk i udtrykket med sine fine klassiske træk. Han var solbrændt efter en ferie og bar jakkesæt. Han kiggede iskoldt på hende.

”Anna Jørgensen?”. Anna nikkede langsomt og kiggede ned i gulvet. ”Jeg har fået klager over dig!”. Hvad nu? Tænkte hun. Hun vidste, at hun kunne blive smidt ud nemt, og hun forsøgte altid at gøre alting korrekt. Hun var ikke med til de hemmelige fester, hun drak aldrig og hun lavede altid sine ting. ”Man har fortalt mig, at du har hjulpet nogle elever i din klasse med franske stile… hjulpet dem lidt for meget, hvis du forstår, hvad jeg mener”. Ja, det var rigtigt. En pige fra hendes klasse havde haft det svært i den sidste tid, og hun havde skrevet et par stile for hende, for at hun ikke skulle få anmærkninger hjem til. ”Jeg håber, du forstår, at det her må få konsekvenser”, sagde rektor, mens han kiggede ud af vinduet. Hun så op og mødte hans strenge blik. Et øjeblik føltes det, som om han inspicerede hende. Hendes bryster, hendes hofter, hendes øjne. Nej, det var fordi, hu... Læs hele novellen