Det hele var begyndt i engelsktimen, hvor hun var kommet hendes lærer på tværs og de var endt i et gevaldigt skænderi, hvor mangt et ukvemsord var passeret hendes velformede, fyldige læber.
Nu måtte hun så op til ”den gamle” og stå skoleret. Det var ikke mere end 3 uger siden hun sidst havde været deroppe. Lidt nervøst pulserede hun på en cigaret mens hun prøvede at finde på en bunke undskyldninger, der kunne give hende blot lidt berettigelse til hendes grovheder mod Morten, hendes engelsklærer.
Så, nu stod hun foran døren. Hun vidste, at på den anden siden ventede Hr. Blok. Hun nærede en vis ærefrygt for rektor Blok. Han havde hendes fremtid i sin magt, og kunne med et pennestrøg rive de tre år hun snart havde tilbragt på gymnasiet, ud af hendes livskalender, og stille hende tilbage til dengang hun forlod 10. klasse i Holte privatskole.
Forsigtigt bankede hun på døren. ”Kom ind!” Hun mærkede med det samme mavens nervøse krumspring, som hans hårde, kolde stemme gav genklang i hendes øre.
Hun sank en ekstra gang, tog mod til sig, og åbnede så døren ind til rektors kontor. Han sad bag ved sit skrivebord med brillerne nede på næsen, fordybet i nogle papirer. ”Luk døren og sæt dig ned, Line, jeg er straks færdig!” Han ikke engang så op på hende, men vidste dog at det var hende. Stille lod hun sig glide ned i den alt for ubekvemme stol på den anden side af skrivebordet, og gav sig til at vente.
Hendes blik gled rundt i lokalet, men stoppede så ved Hr. Blok. Hun studerede ham nøje, og måtte for sig selv indrømme, han levede op til det tilnavn han havde på gymnasiets gange. ”Generalen” som han altid blev kaldt. Han var en ældre herre på 53 år, det huskede hun fra den store planche med billeder af alle skolens ansatte. Høj og benet, med et magert ansigt og et koldt drag om munde... Læs hele novellen
