Susanne var næsten ved at besvime af smerten og dybt i sin sjæl følte hun en inderlig taknemlighed over, at hendes herskere ikke havde taget kneblen ud af hendes mund, før de fjernede klemmerne. Havde hun kunnet, så ville hun have skreget, Et højt skingrende og gennemtrængende skrig og det ville jo være ulydighed. Da alle klemmerne var fjernet, ophørte den rødhårede også med at røvpule Susanne. Han lod den sidde i hendes røvhul, mens hans kammerat endelig fjernede kneblen fra Susannes mund. Det var en lettelse for hende atter at kunne trække vejret ubesværet.
Nå er du helt artig, spurgte den mørke. Susanne nikkede og hviskede ja herre. Mændene så anerkendende på hende. Er du også helt indforstået med at du vil blive straffet virkelig hårdt, hvis du bare er den mindste smule ulydig spurgte den rødhårede strengt. Ja tak herre svarede Susanne ydmygt. Løs hende beordrede den mørkhårede. Det værkede i hele Susannes krop, da hun stod med armene hængende ned foran sig sammenlænket af manchetterne. Rebene lå i en bunke på gulvet. Knæl slavinde, beordrede den rødhårede. Med besvær kom Susanne ned på knæ på det tykke gulvtæppe, stadig med benene sammenlænket af fodjernene, der holdt hendes ankler spredt.
Ja det er det, jeg altid har sagt sagde den mørke. En kvinde er nu smukkest på knæ. Den rødhårede gav ham ret. Nu skal du kneppes i hoved og røv fortsatte han. Du er vel indforstået med, at dine herskere ikke vil nedlade sig til at aflægge din lille sovsede fisse et besøg med deres herskerstave ikke sandt. Jo herre hviskede Susanne ydmygt. Godt sagde den mørkhårede. Så må vi se, om du er i stand til at betjene os tilfredsstillende med de to andre huller. Ellers bliver vi jo nødt til at straffe dig igen! Ja herre. Jeg håber, at jeg er i s... Læs hele novellen
