Toget standsede i Roskilde, og gennem ruden så jeg en køn pige nærme sig vognen. Hun satte sig over for mig, så jeg tog benene ned og ryddede lidt plads på bordet. Jeg forsøgte mig med et smil, men hun så væk, fandt en bog frem, og satte sig.
Jeg foregav at kigge ud i natten, men betragtede hende i rudens spejling, for hun var ganske køn, og klædt i en sort tætsiddende bluse, nederdel til lige over knæene, og så det jeg havde set på lang afstand: knælange, røde lakstøvler. Den frække slags der sidder helt stramt om benet, spidse snuder, stilethæle og et par pyntespænder!
Og jeg som elsker støvler og høje hæle!
Jeg skiftevis betragtede hendes smukke støvler via ruden, og ved diskrete blikke over ”Ud og Se”-bladet.
Pludselig siger hun, uden at fjerne blikket fra sin bog: ”Hvis du bliver ved med at stirre sådan på mine støvler, falder dine øjne ud!”
Jeg rødmede en smule, men skyndte mig at udbryde: ”Det er jo umuligt andet, når du går rundt i sådan nogle flotte støvler må du være vant til at folk kigger efter dig”
Endelig så hun på mig, og sagde blot: ”Aha”
Hun fastholdt mit blik og spurgte: Og du kan måske godt li’ støvler?!”
Ja”, svarede jeg. ”Aha”, sagde hun igen, ”røde støvler?!”
”De behøver såmænd ikke være røde, bare de sidder på en sexet pige” svarede jeg, og håbede at være lidt smart.
”Skal du være fræk” udbrød hun skarpt. ”Nej nej” undskyldte jeg, og prøvede at undgå at gøre hende sur... –jeg havde faktisk stirret uhæmmet på hende et godt stykke tid!
”Men jeg synes det er no’en flotte støvler du har på” glattede jeg ud.
Hun smilte og nikkede.
”Og det skulle ikke undre mig om du er helt syg efter at få lov til at røre ved dem... –har jeg ret?!
”Det vil jeg da gerne”, mumlede jeg, og vidste ikke helt hvor jeg skulle se hen.
”Mænd” grinte hun, ”I er altså SÅ nemme!”
Hun strakte det ene ben frem mod mig. ”Så rør da ved d... Læs hele novellen
