Jeg fulgte køre sporene rundt om huset, og parkerede bilen ved beboelsen, foran en lille tilbygning, der engang havde været en heste stald, - fik jeg senere fortalt, - men nu blev brugt til garage, redskabsskur og alt mulig andet. Jeg trådte ud i gruset, som knasede under mine langskaftede støvler, og de høje hæle sank ned gennem det, og den bløde jord. Solen bagte voldsomt på min sorte lak kjole, men jeg blev stående et kort øjeblik, kikkede mig omkring og trak vejret dybt.
Den karakteristiske duft af grand, mos og harpiks, blandede sig med saltvand og tang, for der var en skrænt et lille stykke fra denne side af huset, og ikke mere end 100 meter ned til stranden, hvor Vesterhavets melodiske rumlen var det eneste jeg kunne høre, udover et sammensat fugle kor fra skoven, af ubestemmelig herkomst.
- Hej Tina tøs, lød det ovre fra huset. Det måtte være Anton, som jeg havde mailet med et stykke tid, og som havde sent kortet, med ordren om at møde op i denne idylliske afkrog.
Han havde lejet denne prægtige hytte, sammen med sin kæreste, hele sommerferien. Han var en slank mand i begyndelsen af 40-erne. Hun var 31, og efter hvad jeg kunne se på de billeder jeg havde fået, særdeles velskabt. Jeg kikkede efter Julie, men han stod alene på trappestenen, med den ene hånd over øjnene, for at skygge for solen. Der var ikke nogen tvivl, om at han var regntøjs fetichist, for han havde gult regntøj på, og med de sparsomme skyer taget i betragtning, var... Læs hele novellen
