Pernille var trods alt den typiske blondine type. Langt lyst hår, store bryster, og en røv der kunne få selv paven til at kigge. Det var ret varmt, så hun havde en lårkort nederdel på og en lille trøje der tydelig viste masser af kavalergang. Hun lagde mærke til at han kiggede på hende, og hun kunne lide det. Så kan det jo være han kigger for meget på mig til at lægge mærke til min kørsel tænkte hun, og sørgede for at hendes bryster ikke var skjult. Men hun tog fejl, for efter bare 10 minutter sagde han; ”desværre Pernille, jeg er nød til at dumpe dig. Der var fuldt stop der, da det tæller som et fortov”. ”pis” udbrød hun, og hamrede i rattet. Hun kunne mærke tårerne trille. Han kiggede på hende med et smil og sagde så med en meget venlig stemme; ” Hvor meget ønsker du det her kort?” Hun kiggede på ham og tørrede øjnene. ”jeg vil gøre alt” sagde hun, stadig med lidt gråd i stemmen. ”alt?” smilede han tilbage, nu med mere list i stemmen. Hun var ikke dum og vidste godt hvor han ville hen af. Hun nikkede. Hun vidste at dette var hendes eneste m... Læs hele novellen