Men Marianne var anderledes. Hun arbejdede altid på lige fod med sine søskende både i marken og i hjemmet, men det hårde slid syntes ikke at påvirke hende synderligt. Hun var smuk og velskabt. Hendes hår var lyst og krøllet og gik hende til livet. Hun var høj og slank. Når hun gik, var hendes holdning rank, hvilket bevirkede at hendes yppige bryster syntes meget større end de egentlig var. Hun delte seng med sin yngre søster, men hun var ikke vågnet endnu. Faktisk var hun den eneste i familien der var vågnet så tidligt. Hun kiggede sig
omkring i huset, der kun rummede et eneste rum. Faderen og moderen lå i deres seng og sov, de to yngre brødre lå på en madras på gulvet og snorkede let. Hun smilede gavtyveagtigt, tog sin tyndslidte kjole over hovedet og listede ud af døren. Hun elskede at tage sig en forfriskende dukkert i den lille sø, der lå i udkanten af skoven, der grænsede op til deres mark. Faderen havde forbudt hende at bade der, faktisk vogtede han over hende som en høg. Han var meget bekymret over de blikke mændene og drengene længe havde sendt hende, og nærmest hysterisk med at holde hende ude af herremandens åsyn. Han havde mange bekymringer vedrørende hendes fremtid og ønskede ikke at hun skulle ende som herremandens frille - ligesom de fleste unge piger, der så nogenlunde ud.
Marianne syntes herremanden var spændende. Hun havde kun set ham nogle få gange og kun på afstand, da hun efter faderens ordre altid havde skjult sig. Han var omkring 40-45 år gammel, havde en nogenlunde skikkelse og havde et velplejet ydre og grånende tindinger.... Læs hele novellen
