Vi kører til byen, på vejen taler vi om hvad vi skal lave til aftensmad – jeg har lyst til en stille intim middag med levende lys. Vi bliver enige om frisk brød med røget laks og asparges først, så en wok ret med masser af grøntsager og ris. Vi går først i grøntafdelingen hvor du lægger masser af grøntsager i vognen – jeg spørger hvor mange dage du regner med vi skal spise det samme? ”Det skal du ikke bekymre dig så meget om – bare lave det, men hvis du vil vide det, så venter jeg gæster i aften”. ”Må jeg ikke vide hvem?” ”Jo, når jeg syntes”.
Hvad i alverden havde han nu fundet på – han havde jo før overrasket mig. Jeg kunne allerede mærke min forventning mellem benene – der var ved at blive varmt og fugtigt. Vi får handlet færdig og du syntes vi skal spise frokost i byen inden vi kører hjem, du snakker som om der ikke er sket noget – så jeg ved det ikke hjælper at spørge om mere. Vel hjemme giver du mig besked på at gøre så meget af middagen klar som muligt – jeg får nok ikke tid til at opholde mig i køkkenet hele aftenen, så vil du imens dække bordet.
Du bærer bordet ned i kælderen i vores legerum – stiller det midt på gulvet, lægger en sort dug på – service til tre og levende lys. Du sørger for der er nye lys i alle stager - skaber en rigtig intim stemning. Godt nok, så er det da kun en gæst du venter. Vi bliver færdige – du sætter en kop kaffe over og siger du gerne vil tale med mig. ”Sæt dig og hør godt efter – Når du rejser dig fra den stol igen er du tøs, og har ikke lov til at sætt... Læs hele novellen
