Historien om hvorfor jeg står her i en mørk entré et sted hvor jeg aldrig før har været, kan være interessant nok ... men ikke nu og ikke her. Jeg står her, sådan er det og det er alt hvad der tæller lige nu. Der er en svag duft af parfume i luften. Midt på gulvet står en stor flaske med halvanden liter vand. "Drik det." Jeg drikker lydigt vandet. I lange mundfulde. Det tager mig måske to minutter at få det hele ned. "Tag tøjet af." Stemmen er fast og bestemt. Den levner ingen plads til replik eller tøven. Den vil adlydes. Jeg adlyder. Nøgenheden føles ekstrem midt i et rum man ikke kender foran en person man ikke kender og end ikke har set. Og rummet er koldt. Jeg kan mærke at den kølige fornemmelse af nøgenhed og nervøsitet får mig til at ryste let. Hun træder tættere på bag mig. Duften af hende bliver lidt kraftigere ... men stadig yderst diskret. "Gå videre."
Der er kun en åben dør - så den går jeg gennem og når et rum der engang har været alrum eller grovkøkken, men som nu er udstyret med et gynækologleje - selv om lyset er en anelse stærkere her kan jeg ikke se andet. Gennem endnu en åben dør kan jeg se et badeværelse. Hun går helt tæt på mig nu og skubber mig hen til lejet. Uden ord tvinger hendes hænder mig til at bøje mig frem over lejet. "Der er ingen vej tilbage nu," siger hun med sin kølige stemme og jeg nikker. Jeg ved, at der ikke er nogen vej tilbage. Sådan må det nødvendigvis være. Jeg kan mærke at de kribler af angst og spænding i maven ... i nosserne. Hun bruger tiden som pression. Alting går langsomt og hun dvæler i hvert minut så min frygt og usikkerhed kan vokse. Jeg bare står der i al min nøgne forsvarsløshed. Så kan jeg igen mærke en hånd. Den lægger sig på min lænd og ... Læs hele novellen
