Endelig hjemme, Dorthe flåede tøjet af og skyndte sig ind under bruseren. Det føles dejligt med det varme vand på hendes ømme krop som flere steder havde store hudafskrabninger, hun ømmede sig lidt, men tog nu badebørsten og skrubbede løs med sæbe over hele kroppen, mens hun inden i sig selv sagde: Hævn, hævn, hævn, hævn, hævn. Carlo, Carlo, Carlo, Jeg skal nok få dig ned med nakken, helt ned og du skal få lov til at give mig en undskyldning foran alle i klassen. Hævn, hævn over Carlo og hans venner.
Dorthe sagde ikke noget til hendes forældre da de kom hjem, men hendes mor spurgte bekymret hvad der var i vejen og hvad der dog var sket, for hun kunne ikke undgå at se de hudafskrabninger Dorthe havde fået i hovedet. Dorthe stak hende en hvid løgn og sagde hun var væltet på sin cykel. Forresten Dorthe, kan du huske Flemming, slagter Poulsens søn, han er soldat her på sjælland og han kommer på besøg et par dage. Jeg har lovet at du vil vise ham København.
Det gav et gib i Dorthe og hjertet gav et ordentlig hop. Flemming her i København, hvornår kommer han? I aften og så bliver han ugen ud, så vi må skynde os at blive færdige med aftensmaden, jeg har inviteret ham til at spise med. Det ringede på døren og Dorthe fløj ud og åbnede døren. Flemming fik em ordentligt holdom og han gav Dorthe et kæmpe kys på munden. Hvor er det dejligt at se dig igen Dorthe, hvor har jeg savnet dig. Du kan tro jeg også har savnet dig, vi skal rigtigt hygge i aften og så har jeg noget jeg gerne vil snakke med dig om.
Da de havde spist gik de ind på Dorthes værelse. Straks de var kommet ind og havde lukket... Læs hele novellen
