Jeg var en knægt på 19 år, som lige var blevet færdig på gymnasiet og stod med hele voksenlivet foran mig. Nu stod jeg så en augustdag i Århus og var helt rundt på gulvet. Alt var for mig at se ét stort kaos inde i Århus midtby. Tusinder af mennesker gik rundt mellem hinanden, tilsyneladende uden at vide noget som helst om hinanden, og tilsyneladende havde de heller ikke lyst til at vide noget om hinanden. Sådan virkede det. Kort sagt var det altså en helt ny verden for mig. Jeg var kommet på plads i et lille kollegieværelse i udkanten af Århus, og det skulle hurtigt vise sig at være udmærket. Kollegiet lå praktisk talt på landet, så her følte jeg mig godt hjemme, når jeg sad på terrassen og hørte fuglene synge. Siden hen skulle det så også vise sig, at jeg blev vænnet til livet i Århus og lærte at elske det af hele mit hjerte, men det er en helt anden historie.
I stedet for vil jeg fortælle om en tilfældig hændelse, der fik afgørende betydning for mit første halve års tid i Århus. Om lørdagen, da jeg havde boet i Århus i præcis en uge, besluttede jeg mig for at starte dagen med et besøg på biblioteket. Jeg havde selvfølgelig hjemmefra hørt om, hvor stort det var, og hvilke faciliteter, biblioteket rummede. Jeg glædede mig meget til at se det, og derfor tog jeg derind nu, selvom jeg jo først for alvor ville få brug for at komme derind, når jeg nogle dage senere skulle starte på jurastudiet.
Sidst på formiddagen, da jeg var færdig på biblioteket kom jeg ... Læs hele novellen
