Alexander del 2

Det mest underlige var nok at hun følte sig underlig tilfredsstillet, fordi han netop havde taget hende på denne måde, uden tanke for noget som helst andet. Det var denne fuldkomne opmærksomhed; at der ikke eksisterede andet for ham i verden når han tog hende, der gjorde at hun ikke kunne nægte ham noget. Samtidig hadede hun ham for, at han kunne give sig fuldstændig hen til sit eget begær, og til sin opfyldelse af sit begær gennem hende; noget som hun aldrig selv formåede alene. Alexander tænkte at han egentligt var utroligt ondskabsfuld imod hende. Hvis blot han ville, hvis blot han tog sig nok tid, administrerede nok smerte med et solidt spanskrør, og ok ydmygelse og skam, så vidste han, at han kunne knække den vilje hos "Henriette jeg vil ikke" der holdt hende tilbage fra at give sig fuldstændig hen. Han kunne så at sige skubbe hende ud over kanten til afgrunden, til den fuldkomne ekstase og sanselighed; han kunne helbrede hende gøre hende hel, men han valgte bevist at undlade. Han lod he... Læs hele novellen