Da jeg kommer hjem, kan jeg se at alle mine gæster allerede er kommet, og jeg forbander langt væk at jeg er blevet opholdt af mine forretninger, og derfor ikke har været i stand til at tage imod mine gæster, men jeg håber og tror på at du har været i stand til at tage ordentligt imod dem, men jeg er ikke andet end lige trådt ind af døren, før jeg kan se at alt ikke er som jeg gerne vil have det. Huset virker rodet efter min smag, hvilket for mig til at kigge på dig med et blik, der siger dig at du ikke har gjort tingene tilfredsstillende i forhold til mine krav, hvilket du straks bemærker og jeg kan se nervøsiteten stige i din krop.
Under middagen kan jeg se at du ikke er blevet mindre nervøs og flere gange er du ved at tabe maden ned i skødet på mine gæster, eller hælde vinen ud på bordet i stedet for glassene, hvilket gør at jeg bliver mere og mere rasende og du bliver mere og mere rød i hovedet, men derudover går resten af middagen nogenlunde, men jeg kan se at da mine gæster er ved at gå så bygger nervøsiteten sig op i din krop, fordi du ved at du skal straffes. Du ved at lige så snart jeg har sagt farvel til den sidste gæst, så vil jeg være vred. Du ved at jeg har truet dig med alverdens ting, og du ved at jeg mener hvad jeg har sagt til dig.
Døren er lige nøjagtig blevet lukket efter den sidste gæst og jeg vender mig om, hvorefter jeg kan se dig gå ned i knæ og tårerne triller lige så stille ned af den ene kind, mens du prøver at sige undskyld for at du har været sjusket, samtidig med at du prøver at overbevi... Læs hele novellen
