Han faldt igen i søvn og hørte ikke at hun små nynnende kom ind på værelset. Hun stoppede sit lille potpourri over franske slagere da hun opdagede at han lå i sengen. Hun tømte askebægerne og skraldespanden nu hun alligevel var her og så måtte hun komme tilbage senere og støvsuge når han var ude af værelset. Da hun vendte sig om fra det lille skrivebord så hun at han havde vendt sig i sengen. Hendes øjne gled ned af hans veltrænede krop med den flade vaskebræts mave og ned til det velvoksne lem der lå hen over hans ene lår, hun kvalte et lille udbrud og trak vejret dybt da hun greb sig selv i at have lyst til at røre det fyldige lem. Stille forlod hun lokalet og stillede sig op af væggen mens hun trak vejret dybt et par gange.
Længere henne af hotelgangen så hun Miranda komme ud fra et andet værelse. Hun gik hende i møde. Er du færdig spurgte Miranda. Nej, svarede hun, jeg mangler kun at støvsuge inde på nummer 114, men der ligger en gæst og sover derinde, og han er en steg, fnisede hun rødmende til veninden. En steg, Miranda løftede et øjenbryn, fortæl, fortæl.
Begge de to mørklødede kvinder fnisede som skolepiger mens hun fortalte om gæstens figur og især om den store moppedreng der hvilede sig på hans lår. Miranda sagde at hun da vist overdrev lidt, men hun sværgede på at det var sandt. Giv mig nøglen så je... Læs hele novellen