Han trak mig med op i hængeren til hans fars lastbil for at vi kunne snakke frit. Han havde tænkt en del og syntes at det var på tide at vi fortalte vores forældre om vores forhold. Vi snakkede ikke så længe, og da han gik, blev jeg siddende for at ryge i smug. Det gjorde jeg altid oppe i hængeren. Der kom et ordentligt vindstød så noget faldt ned. Jeg rejste mig og gik helt ind for at se om noget var blevet smadret. Det var bare en trækasse som havde stået tom oven på nogle kasser sodavand. Der lød et smæld og så det blev helt mørkt inde i hængeren. Jeg fik et lille chok men tænkte at det nok var vinden. Jeg følte mig frem til døren, men kunne ikke få den op. Jeg tror at jeg prøvede et par gange men den ville ikke rykke sig. Så skete det der netop ikke burde kunne ske.
Lastbilen startede, og begyndte pludselig at køre. Jeg væltede rundt, og når jeg endelig fik balancen blev der bremset hårdt op eller drejet meget skarpt så jeg faldt igen. Til sidst satte jeg mig ned og ventede på at hvem der end kørte stoppede så jeg kunne komme ud. Jeg tror nok at jeg faldt i søvn, for da jeg vågnede var der en eller anden fyr på min alder der stod i døren og gloede på mig. Han havde et hvidt klæde i hånden, men mere så jeg ikke af ham. Han gik ind og døren blev lukket. Jeg tror at han lagde det hvide klæde over min næse og mund, det smagte ... Læs hele novellen
