Jeg slukkede diskret min bærbare og listede ud af døren, skyndte mig ned til min bil og hastede så hjem for at hente mit badetøj. I fuld fart fik jeg dirigeret min bil ind på strandvejen og hen på parkeringspladsen. Stranden ligger afsides og rummer både plads til nudister og påklædte badende.
Ivrig efter at komme i vandet skyndte jeg mig hen til en afsides lille krog som jeg holder af, og hvor jeg uforstyrret kunne læse mine medbragte rapporter. Dette skulle blive en god arbejdsdag. Jeg bredte mit håndklæde ud og opdagede at jeg havde glemt mine badebukser. Hvordan kunne jeg dog være så håbløs. Jeg plejer at have god fat om tingene ag aldrig glemme noget så, for mig, vigtigt. Der var ikke noget at gøre ved det nu. Jeg havde alt med mig – koldt vand, en sandwich, solbriller, telefon – alt hvad man behøver for at klare en arbejdsdag på stranden. Så jeg måtte bide i det sure æble og beholde mine boxershorts på. Jeg hoppede i vandet og det var aldeles herligt. Dog ærgede det mig at jeg nu skulle have våde boxershorts på under mine shorts. Det var en temmelig ufed begivenhed syntes jeg. Og dog... Efter lidt betænkningstid sluttede jeg at det nok var klogt at lade mine boxershorts soltørre sammen med resten af min krop, og jeg tog derfor resolut bukserne af og lå nu splitter fornøjet på stranden – heldigvis et stykke væk fra de nærmeste gæster. Nu er jeg ikke nudist selv, og jeg må indrømme... Læs hele novellen
