Det var torsdag morgen, klokken ringede til første time. Det var idræt. Som vi stod der og skulle klæde om, kunne jeg pludselig mærke noget bevæge sig i mine bukser. Shit! Hvad gør jeg? Jeg lukkede øjnene og prøvede at tænke på noget andet, men det var så godt som umuligt. Han stod der lige ved siden af mig. Først tog han jakken af. Jeg vidste godt hvad der ventede. Så smed han T-shirten. Det var den flotteste overkrop jeg nogensinde havde set. Nu skete det snart. Snart ville han ikke have bukser på længere. Jeg kunne ikke få øjnene fra ham. Jeg håber ikke at nogen så, hvor meget jeg stirrede.
Det var som om, at jeg var i den syvende himmel. Han stod bare der, og strålede som den smukkeste engel. Pludselig var det som om, at alt andet omkring mig var forsvundet. Det eneste der var tilbage var ham. Jeg følte en pludselig, gribende tomhed. Alt rum var væk. Alle de andre der stod og klædte om, var der bare ikke mere. Det var kun ham og mig, i en uendelig tomhed. Efter han havde smidt T-shirten og blottet sin fantastiske overkrop, smed han skoene, efterfulgt af han jeans, som strammede på de helt rigtige steder. Så man kunne se hans helt vidunderlig, faste røv. Og en stor bule foran. Nu stod han der, kun iført boxershorts. Hvor var han dog lækker. Jeg kunne ikke rive blikket fra ham. Pludselig var jeg tilbage i den virkelige verden. Det var min lærer der stod og kaldte på mig. Mens jeg hav... Læs hele novellen
