Min familie havde boet i det hus i 23 år. Min ældste storesøster var flyttet hjemmefra, imens min bror stadig boede hjemme som 20 årig. Jeg var selv 17, og gik i 1g. Vi var meget spændt, da 2 kæmpe flyttebiler kørte ind i indkørslen. Det var en halvkølig forårsdag. Det var en familie på 5. Så snart de var steget ud af deres egen bil, gik min far derover, og spurgte om de havde brug for hjælp. Han var meget udadvendt, og havde intet problem med at møde nye mennesker. Det havde jeg en smule. Min mor fulgte efter ham, og tilbød dem noget sodavand eller øl, hvis de engang skulle holde en pause. Jeg gik ind på mit værelse, og lyttede til musik. Og flovede mig lidt over mine forældre.
Efter 1½ time, bankede min mor på døren, og sagde at jeg skulle komme ud, og hilse på de nye naboer. Jeg gik ud, og kiggede lidt ned i gulvet. "Ja, det er så vores yngste datter Bianca" sagde min mor, og jeg kiggede op. Den yndige kvinde, som var moderen smilte. "Dette er mine sønner. Kåre, Peter og Gabriel." Sagde hun roligt og smilende. Kåre var lidt yngre end min bror, 18 år, men de kunne nok ikke finde nogle fælles interesser. Peter var 14, og Gabriel var 8. Min bror var en nørd (på den nedern måde), derfor ville han aldrig få noget til fælles med Kåre. Kåre havde mørkt halvlangt krøllet hår, flotte brune øjne, en pæn ved... Læs hele novellen
