Drømmeskoven (1)

Vi havde besluttet at tage bilen, selvom vi ikke var verdensmestre i at finde vej, hvilke også gjorde at vi kom på afveje inde i de store skove. Jeg skal lige fortælle lidt om mig selv og Karin. Karin er ca. 20 år, 165 cm høj og har en smuk krop, et par flotte bryster, ikke for store og en flot røv og altid klædt på med smag, på turen her var hun iført en sommernederdel, en skjortebluse, og et par sandaler med lidt høj hæl. Jeg selv hedder Carina og er 21 år, og 160 høj og syntes også jeg ser godt ud, har et par ungpigebryster, en lille stram røv. Jeg var klædt i en tynd lang sommerkjole, og også i et par sandaler. Jeg havde fået en udskrift af den rute vi skulle følge, men da vi var mere optaget af at snakke kørte vi fra ruten og befandt os tilsidst inde på nogle små grusveje, ikke et hus eller et menneske mødte vi, så efter 2 timer var paniken ved at melde sig, og det begyndte at blive mørkt inde mellem de store tætte graner. Tilsidst var det totalt mørkt, vi kunne intet se, kun lige hvad bilen lyste op, og så skete det som ikke måtte ske lige nu, bilen gik i stå. Uanset hvad vi prøvet ville den ingen ting, totalt død. Vi sad i bilen i total mørke. Vi sad længe og talte om hvad vi skulle gøre, vi vidste ikke hvor vi skulle gå hen, vi havde ikke noget lygte med og vi var ikke klædt på til skovtur. Vi besluttede os til at blive i bilen til det blev lyst igen og satte os til at blunde. Jeg var faldet i søvn, da Karin kaldte på mig, hun havde set noget lys længere inde i skoven, men nu var det væk igen. Vi sad og stirrede ind i mørket da vi så et lys bevæge sig langt inde mellem træerne. Vi blev enige om at forsøge at gå hen mod der hvor vi havde set lyset, det kunne jo være en gård, hvor vi måske kunne få hjælp. Vi gik væk fra bilen og ind mellem træerne mens vi holdt hinanden i hånden, jeg tror vi var lige bange, der var totalt mørkt. Vi må have gået et kvarter, eller noget i den s... Læs hele novellen